Ollerup

Om en uge skal vi samles i Vester Skerninge forsamlingshus…Mange af os ses alligevel ofte – nogle mere end andre. Men det bliver nu sjovt at mødes med Ollerup F06 igen! Her får I mine ord, som blev bragt i Elevnyt.

10 år med drømme, forventninger, oplevelser, venskaber, frustrationer, glæde, kærlighed og rejser samt en masse erfaring rigere er nu gået siden jeg satte mine fødder på Ollerup. Et sted jeg på mange områder aldrig rigtig har forladt! I dag er jeg så heldig at få lov at arbejde med de smukke unge mennesker, som har valgt at sætte deres fødder på Gymnastikhøjskolen i Ollerup – et helt særligt sted. Men hvordan endte jeg egentlig her?

Aarhus blev min base efter det store gruppekram til Landsstævnet i Haderslev. Jeg flyttede i lejlighed sammen med Maj Bukhave og påbegyndte studielivet på Handelshøjskolen med Engelsk og Kommunikation som studie. Samtidig var manden jeg kyssede med til den første fest på Ollerup flyttet til KBH, og det var starten på tre år med DSB, Skype og weekend-kærlighed, som viste sig at være en stærk forbindelse. Ollerup havde for alvor fanget min interesse for gymnastik, så jeg gik straks i gang med at søge på rep.hold, udtaget rytmehold og Ollerups Elitehold. Ikke alt havde jeg held med i starten, men belønningen kom løbende. Især er jeg stolt af at kunne skrive 7 år på Ollerups Elitehold på CV’et…det havde jeg ikke turde håbe på! Kærligheden fandt sammen i 2009, hvor Anders og jeg skulle prøve at dele 50 kvm. sammen i Aarhus. På samme tid blev jeg Bachelor, og fandt ud af, at jeg egentlig havde lyst til at prøve kræfter med det der efterskolejob, som alle andre begyndte på efter Ollerup. Det blev til et år på BGI Akademiet som gymnastik- og engelsklærer. Kandidaten i Virksomhedskommunikation blev færdiggjort i 2013, og jeg blev igen fanget af efterskoleånden – denne gang på Bjergsnæs Efterskole som gymnastiklærer og kommunikationsmedarbejder.

I mellemtiden brugte jeg tid på gymnastikken, både som træner og udøver, hvilket har givet mig de fedeste oplevelser, rejser og venskaber man kunne ønske sig. Japan, Australien og Afrika blev besøgt i gymnastiktøj, mens Sydamerika og Galapagos blev udforsket med rygsæk og Anders i hånden. I foråret 2014 kørte jeg til Sydfyn til en jobsamtale, som havde det udfald, at jeg i dag arbejder med kommunikation, markedsføring og undervisning på Gymnastikhøjskolen i Ollerup. Efternavnet er skiftet ud med Abildgaard og basen er stadig Aarhus. Det kan lyde kompliceret, men det er det faktisk ikke….man kan godt være weekend-ægtepar, bo ved sine forældre 3 dage om ugen og køre fra Aarhus til Sydfyn et par gange med Mads & Monopolet i ørene. Jeg er spændt på de næste 10 år, men først og fremmest glæder jeg mig til at se årgang F06 til Elevmødet.

SWUPPEN længe leve…

11235440_10153926968774954_7215848212184880260_n

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s