Fællesskab

Verdens Bedste Elitehold…

Det er fredag, klokken er omkring midnat, og vi er lige blevet færdige med at træne. Selvom det er sent, går vi alle op til spisesalen og indtager den obligatoriske aftengrød med mælk – denne gang æblegrød. Det er kun 14 dage siden, at vi var samlet sidst. Vi mødes normalt én weekend om måneden. I denne måned to gange, da vi skal på opvisningsturné – turen går til Farum, Svendborg og Sønderborg. Snakken går, og den bliver alligevel halv 2, inden vi ligger på vores madras i den gamle springsal.

Jeg har nu været en del af Eliteholdet fra Gymnastikhøjskolen i Ollerup i 7 år, og dette er min sidste sæson! Jeg kommer helt sikkert til at savne dette fantastiske fællesskab. Eliteholdet består af 25 piger og 25 drenge, som alle har været elever på Gymnastikhøjskolen, hvilket er adgangskravet for optagelse på holdet. Ved sæsonstart ved vi, at vi er et hold – vi bliver tiltalt som et hold, men en ting er at være et hold, der i sin natur giver en fælles referenceramme, noget andet er, når dette forandrer sig til et fællesskab, der kan mærkes – et fællesskab, der falder naturligt og ikke sat på form, som i starten.

køller

Lørdag morgen trasker vi ned i omklædningsrummet med halvåbne øjne. Nogle går i bad, andre sidder på bænken for langsomt at vågne. Om lidt sidder vi i bussen og sover igen. Vi kender hinandens rutiner, styrker og svagheder. Vi ved, hvem der er god med nål og tråd, hvis gymnastikdragten har brug for det. Eller hvem vi skal spørge, hvis håret skal flettes. Og hvem der har bland-selv-slik eller chokolade i tasken 🙂 Jo mere vi træner og hygger os sammen, jo mere udvikler vi os som gruppe. I gymnastikken ligger en indlejret og faktisk ganske speciel ”gave”,  som giver anledning til en følelse af samhørighed – vi arbejder og knokler for at nå et fælles mål  – en opvisning, som vi alle bidrager til og har en rolle i.

program

Udtagelsen finder sted en gang om året lige før sommerferien starter. Får man en plads på holdet, gælder den kun én sæson – et år efter skal man skal forsvare sin plads! Udtagelsen foregår over en hel weekend, hvor vi starter fredag aften og slutter søndag middag. Hos pigerne kæmper man mod over 100 andre piger om en plads på holdet. Gruppen af piger bliver mindre i løbet af weekenden. Sår, blå mærker og meget ømme muskler er som regel konsekvensen af anstrengelserne.

ømme fødder

Bussen ankommer til Farum. Vi slæber redskaber, finder toiletterne, putter sminke i hovedet, sætter hår og øver vores serier. Opvarmning er fælles, hvor vi griner og har det sjovt, samtidig med at vi bevæger os til musikken  – kroppen bliver lidt efter lidt klar til at gå på gulvet. Piger og drenge laver kampråb hver for sig, men vi kæmper alle for det samme – en god opvisning. Ca. 5 timer senere står vi i Svendborg og gentager det hele. Her er stemningen god, vi kan fornemme publikum, og vi har erfaring med fra Farum. Jeg glæder mig, men jeg ved også, at min mor sidder på tilskuerrækkerne 🙂

Det kan være svært at beskrive et fællesskab, men jeg har et citat, fra filmen ”The Beach”, som på mange måde beskriver gymnastikkens og især Eliteholdets fællesskab:

”Jeg tror på paradiset. Men jeg ved, at det ikke er et sted, man kan tage hen eller lede efter. For det handler ikke om, hvor man tager hen… Det handler om det øjeblik man føler, at man er en del af noget. Og finder man det øjeblik, bliver det ved for evigt.”

Søndag morgen er altid den værste. Kroppen er smadret, og man skal lige hive sig selv op. Alt på kroppen siger; ”Jeg vil ikke bevæge mig i dag”. Man ved dog, at alle andre har det på samme måde. Det er en fælles oplevelse. Og inden længe står vi og varmer op igen. Kroppen kan mere end man tror. Klokken 15.20 står vi på gulvet i Sønderborg, og ingen kan mærke de små sår på fødderne, de blå mærker eller ømheden i kroppen. Vi kan kun mærke hinanden, gejsten, sammenholdet og motivationen for at give publikum den bedste oplevelse.

fællesskab

Da vi kørte gennemgang til sidste træning for 14 dage siden, vidste vi , at vi var et hold, der skulle præstere sammen. Efter en weekend med tre opvisninger har man løbende kunne mærke fællesskabet vokse ”time for time”. Vi vokser med hinanden – vi vokser i fælleskab. Da bussen sætter os af søndag aften, tager vi hjem til alle vores forskellige hverdage. Nogle er studerende, andre tager et friår med arbejde særligt som efterskolelærer, og andre er færdiguddannet og har ”voksne” kolleger. Uanset hvem vi er med alle vores forskelligheder i baggrund, alder, uddannelse, mm., så er vi alle Eliteholdsgymnaster – en ting er titlen, der binder os sammen – noget andet er de oplevelser, vi får sammen gennem gymnastikken.

piger

 Verdens Bedste Elitehold er Verdens Bedste Fællesskab!

Reklamer