Tosomhed

A og jeg har fat i hverdagen igen. Nu kører toget med en ihærdig specialeskrivende og dygtig økonom samt en udforskende højskoleunderviser og kreativ PR-medarbejder, som prøver at få livet til at hænge sammen. Forsinkelser rammes vi nogle gange af, men der arbejder vi på at blive bedre! Derimod er køreplanen fastlagt, og vi håber, at den holder hele vejen, selvom der er langt imellem Sydfyn og Aarhus…

lise & a

Her i august måned har vi været gæster ved 2 fantastiske bryllupper, og det har fået mig til at tænke lidt over konceptet. Alle ønsker vel i højere grad at fejre kærligheden, men på hvilken måde kan jo variere. Efter selv at blive gift og overværet to dejlige veninder, der er blevet det, bliver man igen bekræftet i, at det er et fantastisk koncept. Jo…det koster penge, alt afhængig af, hvordan man slår det op. Men selve dagen, festen, talerne og samværet med familie samt venner er alle pengene værd! Jeg håber, at mange af vores venner skal giftes, og at de gør det på nøjagtig deres måde. STOR TAK til både Mikkel & Marianne samt Thea & Danny for at ville fejre kærligheden sammen med os…

foto 1    foto 3-2

Bryllup har også fået mig til at tænke over, hvor vigtig tosomheden er (i hvert fald for mig), og hvor meget man skal værdsætte den. Ikke alle finder den rette at leve livet sammen med, så man skal være taknemmelig, når man har fundet den 😉

A og jeg kom aldrig på den bryllupsrejse, så nu har vi besluttet at besøge en kær ven i Caribien til februar, og derfra rejse videre til Ecuador og Galapagos. Det bliver helt fantastisk, og vi glæder os meget. Derfor skal jeg også igang med at få lavet den rejseside herinde, som jeg har snakket om før, så man kan mindes alle de dejlige rejser!

Reklamer

Blomster-pigen

Det er dejligt at mindes…og selvfølgelig mest det, der giver smil på læben 🙂 Søndag den 3. august havde A og jeg 1 års bryllupsdag, men vi fik det ikke rigtig fejret, da vi var ramt af tømmermænd og søvnmangel! Lørdag den 2. august sagde Mikkel og Marianne JA til hinanden og efterfølgende holdt de en vidunderlig kærlighedsfest på Vedersø Idrætsefterskole. Det var en fantastisk dag, og smilet var måske endnu større hos mig, da jeg kunne tænke tilbage på den følelse, som A og jeg havde for et år siden.

l&abryllup_302

På sådan en dag bliver der sagt en masse dejlige og kærlige ord. Desværre kan man ikke huske alle talerne ordret, og de mange indtryk på samme dag gør det nok sværere. Til brylluppet i lørdags blev der læst et eventyr op, og det fik mig til at tænke på min mor, som til vores bryllup fremsagde et flot og velskrevet eventyr. Det er så sødt og fint, at jeg gerne vil gengive det her.

Blomster-pigen.

Der var engang en mand og en kone. De boede ude på landet og levede stille og roligt. De havde 2 planter, som de var meget glade for, og de fandt det meget spændende at se, hvordan de udviklede sig og følge dem med hver deres særegne kendtegn.

Da de nu var så gode til det der med planter, fik konen den ide, at de skulle prøve med endnu en plante, og de blev enige om at lægge et frø. Og så skete det, sandelig; en kold december dag skød en lille spire frem. Den så så fin og yndig ud; og selv om det var kold vinter og tæt under jul, så lyste de små spæde spirer grønt og fint. Man blev i godt humør ved at se på den.

År for år voksede den godt og fik mange skud og efterhånden også blomsterknopper. Den passede godt ind til de 2 andre planter, som på hver deres måde gav den en form for beskyttelse. Men det var tydeligt, at det også var en sart plante: en plante, der havde brug for megen omsorg, og der skulle ikke mange ændringer i lys- og vindforhold til, før det indvirkede på planten. På et tidspunkt flyttede manden og konen hver for sig, og planten skulle flytte med konen. Det år tabte den lille blomst alle sine blade.

Manden og konen besluttede sig for at give denne blomst de bedste vækstbetingelser, og derfor blev den sendt på en planteskole, hvor den befandt sig et helt år. Her kunne man bl.a. finde ud af, hvilke jordbundsforhold, der var de mest ideelle for blomstens videre udvikling. Manden og konen kunne se, at det havde god indvirkning på deres dejlige blomst, og de ønskede at gå videre med forædlingen af denne særlige plante, selvom det betød, at de igen måtte undvære den.

Efter flere forsøg så fandt de frem til det helt rigtige væksthus i idylliske omgivelser i den smukkeste have på Fyn. En ung gartnerelev var netop startet, og han havde stor interesse for blomster. Han fik straks øje på denne nye blomst.

Heldigvis plukkede han den ikke bare, men studerede den lidt på afstand. Følte på dens blade og snusede til blomstens duft. Og da væksthuset ikke kunne gøre mere for blomsten, så fulgte han den nøje. Hvor den end fandt rod besøgte han den. Han beundrede dens farver og dens flotte kronblade. Og det var som om, at blomsten struttede lidt mere med bladene og blomstrede lidt længere, når han havde været på besøg.

Det var næsten kun ham der passede den smukke blomst. Så ofte han overhovedet kunne finde tid til det, besøgte han den. Vandede den og gødede den efter de forskrifter, han havde lært. Tit resulterede det i ekstra mange blomsterknopper, men så kunne der komme en kold vind, som gjorde at de ikke sprang ud, men forblev knopper; et voldsomt regnvejr kunne bevirke, at blomsterne blev skyllet af alt for tidligt; tørke fik bladene til at krølle sig sammen og blive gule og grimme at se på.

Han lærte hele tiden og efterhånden blev han meget klogere på hvilke faktorer, der gav de bedste vækstbetingelser og de fleste blomster.

Til sidst følte han sig så dygtig til at passe blomsten, at han spurte manden og konen om han måtte få den dejlige blomst. Det sagde de “ja” til. De havde stor tillid til den unge gartner, og de var jo også kommet lidt op i årene.

Han gravede den forsigtigt op og plantede den i sin egen lille have. Nu kunne han følge den i hele dens døgnrytme, og give den vand, når det var tørke og skærme for solen, når der var brug for det. Men han indså også, at han havde en plan. Når tiden var inde, så ville han tage nogle stiklinger og dyrke videre på sorten. Han var sikker på, at han med sine grønne fingre og blomstens egenskaber kunne skabe noget stort.

Se dette var et rigtigt eventyr, hvor slutningen hører fremtiden til…

AUGUST 2013 / tsc