Sov lidt mere! Og nyd livet…

Jeg kan ikke helt slippe det med, hvor vigtigt det er med søvn! Chris McDonald prøver også at tydeliggøre det for os i Berlingske “Den store løgn om søvn”. Det er derfor blevet et mål for mig, at jeg helst skal ligge i min seng kl.22 hver dag. Dette kan dog ikke lade sig gøre, når jeg har vagt på skolen, men jeg vil gøre en indsats for det de andre dage. Søvn er jo faktisk lige så vigtig som sund kost.

Lige nu sidder jeg i toget på vej til KBH, da jeg har besluttet at besøge mine gode veninde Sanne i aften. Hun rejser snart til Thailand med Jakob og søde Willum, så jeg skal lige nå at fange hende inden afgang.

sanne og willum

Sanne og jeg går helt tilbage til efterskoletiden. Og i mit job som efterskolelærer tænker jeg ofte på, hvor fedt vi havde det i vores efterskoleår, hvor vi boede på et fantastisk værelse, der hed “Jomfruburet”. Her sov vi ALT for lidt 😉

Jomfruburet

Nu når vi er ved det med efterskole, så bliver jeg faktisk mere og mere forelsket i mit job på Bjergsnæs Efterskole…det er VIRKELIG ærgerligt, at det kun er et barselsvikariat! Men jeg lever jo i nuet (eller prøver på det!), så derfor suger jeg så meget af det til mig som overhovedet muligt. Jeg nyder mit arbejde, og det skal man huske at sige til sig selv 😉 Vi har haft de første gymnastikopvisninger med “Let’s Dream” og det er virkelig blevet godt. Jeg faldt lige over dette billede af smukke Marie…

Marie Bødker

Jeg er helt vild med Gymnastikbilleder, og det var derfor også fedt at have besøg af Gudrun Clausen i gymnastikugen på Bjergsnæs. Hun fik taget en masse gode billeder, som vi skal bruge til PR. Dertil er Gudrun en dejlig dame, og jeg har haft fornøjelsen af at gå på hold med hendes søn Christian i mange år. Ovenstående billede er faktisk taget af Kim Lorentzen – min dygtige kollega som også interesserer sig rigtig meget for fotografering.

Til sidst vil jeg anbefale et spisested i Aarhus, hvor A og jeg lagde vejen forbi i går aftes. Langhoff & Juul ligger i Guldsmedegade og er økologisk spiseri og købmand. Det er tredje gang, jeg besøger stedet, og det har kun været en dejlig oplevelse. A og jeg fik Fredagsfadet, som er lækker tapas. Vi fejrede, at det var fredag, og at vi nyder livet 😉

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s