Hjem til Aarhus

Januar tegner sig stadig fra en herlig side. Siden Østrig har jeg faktisk befundet mig godt i smilets by, som har dannet rammen om min første oplevelse med homemade Sushi. A og jeg havde bestemt os for, at vi skulle prøve kræfter med hjemmelavet sushi – KÆMPE succes hvis vi selv skal sige det 🙂

sushi

 

En stille og rolig weekend i Aarhus blev efterfulgt af en weekend på Ollerup…et sted jeg holder utrolig meget af! Træning sammen med Eliteholdet som sluttede af med opvisning i Aarhus til SHOW OFF – arrangeret af AGF Gymnastik. Efter sådan en dag, kommer man til at tænke på, hvor fantastisk det er, at vi har frivillige kræfter, som gider at bruge tid og kræfter på at arrangere sådan en god dag. TAK til AGF Gymnastik, som efter min mening er en super sej forening (tjek dem ud på Facebook)

fane lise

 

Man er altid glad efter en weekend på Ollerup, og heldigvis får jeg lov at vende tilbage allerede på fredag, da den berømte OD-dag er lige om hjørnet! (tjek video fra sidste år under gymnastik her på bloggen) Januar 2014 bliver altså rundet af på den bedst tænkelige måde. Jeg glæder mig til at stå i en propfyldt ID-hal med fanen i hånden efter en pisse fed opvisning!!!

Nå ja,…så var der jo håndboldfinalen! Lad os bare sige, at det var en hyggelig aften med dejlige mennesker i vores stue, og pizza fra Pepitos i Åbyhøj – kan anbefales 😉

foto-6

 

Januar…

Så ramte vi 2014, og jeg har bestemt mig for at lave min egen blog.

Hvorfor kunne man have lyst til at spørge? Fordi jeg altid har haft lyst til at skrive dagbog, men aldrig har fået det gjort. Og fordi jeg elsker at læse andre blogs, da det inspirerer mig. Så måske kan jeg inspirere dig 🙂 Min blog er slet ikke færdig – jeg er først lige begyndt, og jeg glæder mig til at udvikle den. Indholdet er enkelt og til alle der holder af hverdagens drømme, hvor budskabet siger: “Lad ikke ikke livet komme i vejen for dine drømme”

Tilbage til januar måned, som jeg faktisk altid har haft lyst til at slette fra kalenderen. Hvad skal vi med den…? Den er ofte grå, kedelig og lidt trist. Nogle gange har den været eksamensramt, men den tid er heldigvis forbi. Faktisk har det vist sig, at denne januar er ret spændende…

Den 4. januar tog jeg på skitur med de dejlige elever og lærere fra Bjergsnæs Efterskole, hvor jeg arbejder. Vi var i Østrig – et lille sted der hedder Steinach am Brenner. Her boede vi på et hyggeligt Guest House, og jeg havde A med. Det var en dejlig uge, hvor vejret viste sig fra den bedste side, og jeg fik luftet mine nye skibriller. Vi fik sne den første dag og solskin de næste fire dage. Jeg var både på alpin og langrend – sidstnævnte sammen med A som lige har fået nye langrendsski samt tilbehør. Dermed blev denne januar kickstartet på den helt rigtige måde…

bjergsnæs ski

anders langrend 2014-01-06 10.38.07-2  2014-01-08 11.42.55-2 2014-01-08 08.56.56