Husker du…så glemmer jeg!

For ca. 2 måneder siden stod jeg i OD-hallen på Ollerup og var for en dag Elitegymnast igen. Træning med Trine…sving, benarbejde, flow, sved, grin og gentagelse…kontakten med det grønne gulv, pauser på søjlegangen med ostemadder og kaffe…alt sammen kombineret med en lille smule amning. Ikke at forglemme, at man også har en baby. Anlægget spillede Mads Langer igen og igen. Det var fedt! Jeg husker det som en lækker dag, hvor min krop ville det jeg ønskede. Og kunne det den skulle.

I sidste uge skulle træningen så stå sin prøve i Aalborg til Åbningen ved DGI’s Landsstævne 2017. Gennemgang, generalprøve, lydprøver og showtime. Svigerforældre til at passe Kajsa, frem og tilbage med barnevogn, sove, spise, amme, alenetid med baby på armen, masser af mennesker, larm og veninder der vil hjælpe. Dagene op til Landsstævnet kommer bekymringerne snigende samtidig med at Kajsa sover dårligt om natten. Da jeg kører mod det nordjyske onsdag har jeg fået lavet en plan i mit hovede, og jeg føler, at jeg har styr på det hele. Men det er ikke længere bare mig der skal afsted.

19437593_10158924375160313_5463933426667408010_n

Det var nogle mega fede dage! Onsdag aften laver vi Generalprøve for alle efterskoleeleverne – stor oplevelse. Torsdag har vi lydprøve med Mads Langer. Nærmest privat koncert. Vi danser og synger – kun ham og Mads Langers piger. Det var sjovt 🙂 Til åbningen holder det tørt og det er en stor oplevelse at fremføre Fact Fiction.

Meeeen så er der også Kajsa. Den dejligste baby. Jeg er hele tiden lidt på stand by. Da onsdagen er omme, har hun været meget ked af det 2 gange, mens mine svigerforældre har passet hende. Det sker jo… (altså hun græder jo også sammen med mig), og hun har glemt det igen. Dog er jeg lidt ramt af det. Det er gået op for mig, at jeg jo skal kunne klare, at min datter bliver ked af det. Torsdag går det bedre. Og resten af landsstævnet er det “næsten” ligesom hjemme i Aarhus. Lejligheden er dog byttet ud med et hus. Vi har vores Airbnb hus som base, og vi kan stadig snuse lidt Landsstævne til os, selvom det er på baby-præmisser. Jeg må dog nøjes med at følge med fra Jomfru Ane Gade på Snapchat! Landsstævne med baby er bare lidt anderledes.

Her ugen derpå er det med lidt blandede følelser jeg ser tilbage på dagene i Aalborg. Det har helt sikkert været fedt at være med. Men jeg husker desværre de trælse episoder og glemmer de gode. Og så bliver det jo heller ikke bedre af, at DR har valgt at forevige det tidspunkt, hvor jeg ligger på gulvet og alle andre står op! Jeg laver nærmest aldrig fejl og denne får jeg så lov at huske i laaaang tid.

Over and out…videre i teksten. Sommeren står for døren, og jeg skal endnu engang huske mig selv på, at jeg ikke kan gøre en skid ved det. Sket er sket. Kajsa græd, jeg lavede fejl og hvad så!? Husk det nu…GLEM det nu!

Reklamer

7 uger…så ved man et eller andet!

Ja, så kommer det nok til at handle om en baby. Hun hedder Kajsa og er nu 7 uger gammel. Er vi forelsket? Selvfølgelig 🙂 Ved vi alt om babypleje nu? Nej, det kommer man nok aldrig til! Men vi er da blevet en del klogere på, hvad Kajsa er for en størrelse.

Der er sket utrolig meget siden den 8. januar 2017. De første 14 dage var en rutchetur med følelser. Glæde, træthed, gråd, usikkerhed, øjeblikke, amning, Google, babypleje og smil. Vi var i den såkaldte babybobbel. Jeg har ligesom fødslen nærmest glemt, hvor hårdt det egentlig var. Lad mig dog dele nogle af minderne…

  1. Den første nat i lejligheden, hvor mælken lige er løbet til. Kajsa vil amme hele tiden og jeg får ingen søvn. Jeg tænker: “Er det sådan her det bliver?”
  2. Min ene brystvorte er skadet med små sår og jeg må ligge ned og amme hele tiden, da det gør mindst ondt. Smerten når hun lige tager fat i det dårlige bryst er…av av av! Lanolin creme er min nye ven. Det hjælper, at Marianne en dag siger: “Det skal nok blive bedre…lige pludselig sidder du på en cafe i Aarhus og ammer.”
  3. Vi bader Kajsa for første gang og smilene vil ingen ende tage. Hun nyder det, og vi tænker, at hun bliver en rigtig vandhund. Babysvømning skal vi helt sikkert gå til.
  4. Vindueskarmen i soveværelset bliver hver aften fyldt op med vand, müslibarer og juice. Amning om natten er åbenbart ligeså krævende som en halvmaraton.
  5. Kajsa sover en nat 5 timer, og jeg ringer til min mor midt om natten: “Skal jeg vække hende, så hun kan spise?” Usikkerhed og glæde på samme tid. Jeg er udhvilet, men får hun nok at spise?
  6. En morgen står jeg i soverværelset med juice i den ene hånd og en müslibar i den anden hånd, mens jeg har et termometer i numsen. Brystbetændelsen har meldt sin ankomst, og jeg må tjekke om jeg stadig har feber. Hvilket kønt syn!
  7. Hvordan får man en baby til at sove? Vi prøver lidt forskellige modeller, men finder ud af, at hun faktisk er meget nem. Har hun mon arvet A’s sovehjerte!? Dertil erfarer vi, at hun skal bøvse efter hvert måltid! (efter masser af gylp i sofaen…!)
  8. Jeg står lænet ind over spisebordet og ammer. En taktik der skal få en forstoppet mælkekirtel under mit venstre bryst til at forsvinde. Senere sidder jeg ved samme spisebord og lufttørrer begge mine bryster, mens A og jeg spiser aftensmad. Et særsyn som kun en af os nyder godt af 😉
  9. Sundhedsplejersken er så tilfreds med Kajsa. Og efter 14 dage har hun taget det på i vægt, som hun skal. Nu er hun klar til sutten…men den fik hun faktisk allerede, da jeg fik brystbetændelse.

Min mor har altid sagt at babypleje handler om 3 ting: Ro – Renlighed – Regelmæssighed! Og hvordan gør man så det? Ja, man må prøve sig frem…med lidt hjælp fra Google samt tips og tricks fra veninderne 🙂

I dag er ved vi lidt mere…(7 år Niels!) Men vi ved ikke alt. Vi ved ikke altid, om hun har nok tøj på, om hun har fået bøvset det hun skal, om det er hormonknopper eller tør hud i ansigtet, om hun skal sove nu eller være vågen, om hun er blevet stimuleret for meget eller for lidt, eller hvornår hun bliver overtræt…Jeg har lyst til at sige, at det er en videnskab, men som en jordemoder sagde til mig, så er det jo faktisk bare kærlighed og nærvær…sammen med min mors opskrift.

Små øjeblikke fra barselslivet i sofaen 🙂

Status…

2016 er ved vejs ende, og man har svært ved at huske, hvordan året startede eller hvorfor det allerede er forbi! Når et år slutter, gør man ofte status. Vi tænker tilbage og prøver at huske de dejlige minder og måske de trælse tider. Da jeg loggede ind på min blog blev jeg forbavset over, at jeg ikke har været her siden august! MEN måske skal jeg bare indse, at der ikke er nok tid til blog-skriveri. Jeg skal jo heller ikke leve af det 😉

img_2385

Billedet siger utrolig meget om, hvad der har fyldt i mit 2016. At blive gravid kan både være tidskrævende og spændende, og når først det lykkedes, så glemmer man helt vejen dertil. Maven er lidt større i dag, og mon ikke jeg går ind i det nye år med en baby i maven.

Inden man går på barsel, har man mange forestillinger om, hvad tiden skal gå med. Jeg var mest bange for at blive rastløs, men jeg lavede hurtigt en liste med projekter, så jeg vidste, hvad dagen skulle gå med. De fleste sagde dog til mig; “husk nu at smide sig på sofaen”, “forkæl dig selv”, “gå på cafè” og “sov…alt det du kan!”

December har derfor været et blanding af tid til små projekter og selvforkælelse, og heldigvis har det været en hyggelig måned, hvor jeg både har været mig selv og omgivet af familie. Om lidt venter januar og et nyt år, en ny tid og som nogle siger…et nyt liv! “Der er et liv før børn og efter børn” har man hørt, men måske skal man passe på med at gøre stregen i sandet så tydelig. Der var et liv i gymnasiet, der var et liv med gymnastik, der var et liv uden A, der var et liv med mange by-ture osv. Livet skifter heldigvis kurs hele tiden, og jeg vil gerne følge med, uden at skulle dvæle for meget ved, hvad man går glip af.

DSC_0258.JPG

Et af projekterne i min barsel var at lave en foto-bog fra den seneste rejse, hvor A og jeg besøgte Caribien, Ecuador og Galapagos. Faktisk er jeg dårlig til at se gamle rejsebilleder igennem, da jeg så bliver bekræftet i, at tiden går stærkt! Men det er jo egentlig noget fis, for det er fedt at se tilbage på fantastiske oplevelser, og jeg bliver mindet om, hvor heldige vi egentlig er 🙂

Nu er jeg så ved at afslutte første halvdel af et barselsliv uden baby, hvor den anden halvdel med baby venter forude. Hvornår er der ingen der ved! Men jeg ved dog, at jeg apropos heldig har haft en nem graviditet. Jeg træner stadig, jeg kan cykle rundt i byen og jeg har ikke de store gener. Det er virkelig dejligt. Svømning er en diciplin jeg holder meget af, og derfor er jeg forbi Aarhus Svømmestadion (som lige er blevet renoveret). Under bruseren i omklædningsrummet indbyder min mave ofte til en kommentar, en lille snak eller et smil. En dame siger på et tidspunkt: “Sikke en flot mave”. Tænk hvis man gav hinanden komplimenter, selvom man ikke var gravid. F.eks. kunne jeg jo vælge at sige: “Sikke nogle veltrænede lår du har”, men det gør man jo ikke, selvom man måske tænker det. Det er altså lidt sjovt…

Ferie slut…

I morgen starter hverdagen igen. Eller den er allerede lidt startet i dag… Jeg sidder i Aarhus med computeren og prøver at samle op. Min dag startede med træning efterfulgt af lækker brunch på mit yndlings spisested i Aarhus; Glad Mad som mange gange har vundet prisen for det bedste brunch sted i smilets by. Og ja, man kan sagtens spise brunch alene. Det er faktisk ganske dejligt at være sig selv engang imellem. Notesbogen lå dog ved min side, så jeg kunne kigge på kommende projekter og de ting jeg ikke nåede før ferien.

IMG_1207

Ferien har stået på en tur til Norge, hvor vi boede i den dejligste Hytte i Jondal. Her stod den på afslapning, vandretur, et smut til Bergen og lidt mere vandretur. Godt brugt i benene og masser af frisk luft. Nu kan man skrive Vikanuten og Trolltunga på CV’et! Norge har vanvittig flot natur, som man kun kan blive betaget af.

Uge 28 og 29 blev brugt på Ollerup med Familiehøjskole. Det var 2 gode uger, men de var også lidt hårde, da jeg var godt brugt i både fødder og krop efterfølgende. Jeg har haft de bedste instruktører med mig i begge uger, og dertil prøvede A også kræfter med instruktørrollen. Den klædte ham rigtig fint, og han synes det var sjovt! Fedt at kunne vise ham konceptet, så han ved hvad det drejer sig om. Og det er virkelig en dejlig måde at holde ferie på, hvis man har børn (tror jeg ;)). Alle børn bliver underholdt med fede aktiviter fra morgen til aften, mens de voksne dyrker mountain bike, svømning, kampsport, yoga, gymnastik, beachvolley og jeg kunne blive ved. Vi fik sågar børnene med på morgenmotion kl.7.00 i form af Pokémon-jagt 😉

I morgen starter et nyt semester på Ollerup med lærermøder og modtagelse af elever på søndag. Jeg har nu været på Gymnastikhøjskolen i 2 år. Tiden flyver synes jeg…men det er vel et faktum for alle. Efteråret bliver lidt kortere end normalt, da jeg skal på barsel. Spændende hvad jeg synes om den beskæftigelse… Håber I alle har haft en god sommer!

 

Ollerup

Om en uge skal vi samles i Vester Skerninge forsamlingshus…Mange af os ses alligevel ofte – nogle mere end andre. Men det bliver nu sjovt at mødes med Ollerup F06 igen! Her får I mine ord, som blev bragt i Elevnyt.

10 år med drømme, forventninger, oplevelser, venskaber, frustrationer, glæde, kærlighed og rejser samt en masse erfaring rigere er nu gået siden jeg satte mine fødder på Ollerup. Et sted jeg på mange områder aldrig rigtig har forladt! I dag er jeg så heldig at få lov at arbejde med de smukke unge mennesker, som har valgt at sætte deres fødder på Gymnastikhøjskolen i Ollerup – et helt særligt sted. Men hvordan endte jeg egentlig her?

Aarhus blev min base efter det store gruppekram til Landsstævnet i Haderslev. Jeg flyttede i lejlighed sammen med Maj Bukhave og påbegyndte studielivet på Handelshøjskolen med Engelsk og Kommunikation som studie. Samtidig var manden jeg kyssede med til den første fest på Ollerup flyttet til KBH, og det var starten på tre år med DSB, Skype og weekend-kærlighed, som viste sig at være en stærk forbindelse. Ollerup havde for alvor fanget min interesse for gymnastik, så jeg gik straks i gang med at søge på rep.hold, udtaget rytmehold og Ollerups Elitehold. Ikke alt havde jeg held med i starten, men belønningen kom løbende. Især er jeg stolt af at kunne skrive 7 år på Ollerups Elitehold på CV’et…det havde jeg ikke turde håbe på! Kærligheden fandt sammen i 2009, hvor Anders og jeg skulle prøve at dele 50 kvm. sammen i Aarhus. På samme tid blev jeg Bachelor, og fandt ud af, at jeg egentlig havde lyst til at prøve kræfter med det der efterskolejob, som alle andre begyndte på efter Ollerup. Det blev til et år på BGI Akademiet som gymnastik- og engelsklærer. Kandidaten i Virksomhedskommunikation blev færdiggjort i 2013, og jeg blev igen fanget af efterskoleånden – denne gang på Bjergsnæs Efterskole som gymnastiklærer og kommunikationsmedarbejder.

I mellemtiden brugte jeg tid på gymnastikken, både som træner og udøver, hvilket har givet mig de fedeste oplevelser, rejser og venskaber man kunne ønske sig. Japan, Australien og Afrika blev besøgt i gymnastiktøj, mens Sydamerika og Galapagos blev udforsket med rygsæk og Anders i hånden. I foråret 2014 kørte jeg til Sydfyn til en jobsamtale, som havde det udfald, at jeg i dag arbejder med kommunikation, markedsføring og undervisning på Gymnastikhøjskolen i Ollerup. Efternavnet er skiftet ud med Abildgaard og basen er stadig Aarhus. Det kan lyde kompliceret, men det er det faktisk ikke….man kan godt være weekend-ægtepar, bo ved sine forældre 3 dage om ugen og køre fra Aarhus til Sydfyn et par gange med Mads & Monopolet i ørene. Jeg er spændt på de næste 10 år, men først og fremmest glæder jeg mig til at se årgang F06 til Elevmødet.

SWUPPEN længe leve…

11235440_10153926968774954_7215848212184880260_n

Jeg vælger…

Jeg er blevet mindet om min blog. Tak for det Maj. Jeg havde ikke glemt den, men jeg havde bare glemt tiden til den! Og den tid vil jeg prioritere igen 😉

Snart er marts 2016 forbi. For mit vedkommende er jeg så heldig, at den har været fyldt med dejlige oplevelser og ferie. Skitur med Ollerup, skitur med svigerfamilien og en fredelig Påske i Aarhus. Sidste år rev vi februar ud af kalenderen – i år føles det som om, at jeg har hevet marts ud. Selvom jeg holder af hverdagen, så føles det rart med en tid, hvor beslutningerne er simple. Blå eller rød pist? Varm kakao eller kaffe? Langrend eller løbetur? Fitness World eller svømmehal? Brunch hjemme eller ude? Scrabble eller backgammon? Skyr eller havregrød?

Nu når vi snakker om valg, så har jeg for nylig læst en artikel i Højskolebladet som omhandler en elev der går på Ollerup lige nu. Hun hedder Michelle og fortæller om de mange valg, store og små valg, tilvalg og fravalg, som hun står overfor i dag.

“Jeg er ikke den eneste, der har det sådan med alle valgene. Jeg har altid haft det svært med fravalg og tilvalg. Det virker så definerende – hele tiden. Jeg havde glædet mig til den tid, som jeg står i nu, men nu hvor jeg er i 20’erne, så er det svært. Jeg ved godt, det lyder forkælet, men ligesom så mange andre holder jeg helst flest muligheder åbne indtil sidste øjeblik.” (Michelle)

Disse ord og tanker kan jeg sagtens relatere til. Forleden skulle jeg skrive et indlæg til Ollerup Elevnyt, da jeg er 10 års jubilar i år. Det var mærkeligt at opsummere ens liv gennem de sidste 10 år. Faktisk startede jeg med at tænke på alle de dårlige valg, som jeg føler, at jeg har truffet. Men så har jeg heldigvis en mand der siger: “Det kan godt være, at man senere i livet fortryder et valg, men så er der ikke noget at gøre ved det. Valget var det der føltes rigtigt på det givne tidspunkt.” Dette prøver jeg virkelig at efterleve, men nogle gange fanges man i fortrydelsen og tankerne løber løbsk.

“Jeg vil gerne det hele. Det der med at være bange for at gå glip af noget og ikke få noget ud af tiden, dét fylder. Jeg vil gerne have en tilfredsstillelse, når jeg gør noget. Det skal være det værd. Det er som om at jeg først vælger, når jeg skal træffe en beslutning.” (Michelle)

Jeg vælger at se tilbage på de sidste 10 år som en dejlig tid, hvor oplevelserne har været fantastiske. Men jeg vil heller ikke skjule, at der også har været hårde tider. Man kan ikke det hele, og når man træffer et valg, vælger man noget andet fra. Tilfredsstillelsen kommer i mange former. Jeg er tilfreds med Påsken i Aarhus sammen med A. Men jeg får også længsel, når jeg ser video af Eliteholdet fra PåskeGalla på Instagram. Hvornår er man 100 % tilfreds?

Påskedag lavede jeg Brunch til A. Vi vågnede sent på grund af sommertid. Vi havde den bedste formiddag. Brød fra Lagkagehuset. Juice fra Café Fika. Til sidst hørte vi Louis Armstrong “What A Wonderful World” – en sang man skal høre igen lige så snart den er slut. Prøv selv!

Nye tider…

Kender I det med, at man synes livet har taget en drejning? Ikke et skarpt højre-sving men det der sving, som langsomt drejer og pludselig er man et andet sted!

Vi er flyttet i ny lejlighed efter 8 1/2 år på Silkeborgvej 128, som var den første lejlighed jeg flyttede i sammen med Maj Bukhave efter Højskoletiden. Til sommer har jeg faktisk boet i Aarhus i 10 år…det er altså vildt! Nå, men vores nye lejlighed er en taglejlighed med bjælker og altan…noget jeg altid har drømt om. Jeg er helt vild med det!  Og A nyder opvaskemaskinen – så alle er glade 🙂

Jeg har pludselig mere tid, da der ikke er Elitehold i kalenderen mere. Men det er som om, at tiden bliver fyldt op med noget andet. Hygge, fællesskab, arbejde, tid med A, motion, indretning af lejlighed, familietid, kaffe-dates og arbejde…! Det er livet – de små og store øjeblikke. Gymnastikken har jeg ikke kunne afskrive helt, så jeg cykler til træning på AGF Max i Aarhus mandag aften.

Veninderne bliver gravide, flytter i hus og samtalerne har pludselig et andet omdrejningspunkt end tidligere. Voksenlivet banker på.  Vi er blevet gift, vi har købt lejlighed og vi har fået samme bank. Måske skal vi også snart holde jul sammen 🙂 Men hvordan definerer man egentlig det der voksenliv? Ingen ved det før man står i det.

Forresten har min far solgt folkebåden…og min sidste tur i den var den sommer, hvor motoren stod af, så vi måtte slæbes hjem! Man har pludselig så ondt af sig selv…livet har forandret sig, og man kan lige nøjagtig ikke se, hvor vejen svinger hen. Det kan være frustrerende!

Jeg har derfor også lavet om på mit design her på bloggen. Nye tider…nyt look! Jeg ved ikke helt, hvor jeg/vi er på vej hen. Men jeg holder stadig fast i disse ord; “lad ikke livet komme i vejen for dine drømme”.